Kajs Juleferie - ♥
1.
Det er kort tid før juleferien. Man kan mærke på eleverne at de er spændte. Nu bliver der endelig lidt tid til at slappe af. En del fra klassen skal på ski sammen med en god flok fra resten af gymnasiet. De glæder sig.
Gå til nr. 2, hvis De ønsker Kaj skal blive hjemme.
Gå til nr. 3, hvis De foretrækker Kaj skal med på ski.
2.
Det er jul. Der er hygge, guf og godter i det lille hjem, hos Kaj. Han nyder sin lange ferie. Han skal til et par dejlige julefrokoster hos familien et par af juledagene, men ellers skal han bare nyde livet de næste to uger inden han igen skal starte på gymnasiet. Jo, så skal han jo også lige holde nytår med sine venner – det er ved at være en tradition. Det er bestemt noget Kaj ser frem til.
Gå til nr. 4, hvis De ønsker Kaj skal fortryde, at han ikke tog med på skituren.
Gå til nr. 5, hvis De helst ser Kaj være glad for, at han var blevet hjemme.
3.
Så blev det endelig Jul, Kaj har glædet sig helt vildt til netop denne ferie. Normalt er han meget glad for jul og nytår generelt, men i år bliver juleferien over dem alle. Der skal være julehygge med familien, og venner. Julemad og gode gaver. Det vil normalt være det som Kaj ser mest frem til. MEN i år er noget særligt. For i år skal Kaj med hans bedste venner fra gymnasiet på ski. Endelig kom dagen hvor de skulle rejse.
Gå til nr. 6, hvis De ønsker Kaj skal have en super skitur.
Gå til nr. 7, hvis De foretrækker Kaj have den værst tænkelige skitur.
4.
Nytårs aften er ikke det højdepunkt som Kaj havde håbet. Der kommer ikke rigtigt gang i festen. Og det eneste som Han kan tænke på er at hans bedste venner og klassekammerater sidder nede i de østrigske alper og sikkert har den vildeste nytårs aften nogensinde. Dagene efter nytår føles alt for lange, Kaj kan ikke tænke på andet end hvor ærgerligt det var at han ikke to med de andre på ski. Og det hjælper slet ikke på hans humør da de alle mødes i skolen mandag morgen efter ferien og det eneste der bliver snakket om er hvor fed en skitur det har været. Kaj er helt sikker på at han skal med næste år.
Slut!
5.
Kaj har den vildeste nytårsaften nogensinde. Der festes til den lyse morgen. Dette er en aften han aldrig vil glemme. Den vil han gå og nyde i dagevis, hvilket han også har rigelig tid til da, han har en hel uges ferie mere. Han glæder sig til at se sine klasse kammerater igen, han har oplevet så meget godt i ferien som han ønsker at dele med dem.
Slut!
6.
Eleverne og ikke mindst Kaj havde frygtet den lange bustur, som de skulle gennemleve føre de ville nå alperne, hvor det virkeligt ville blive sjovt. Sjovt nok så mærkede kaj næsten ikke til turen. Ja han syntes næsten lige, at de havde sat sig ind da de var fremme. Kaj havde pakket/lejet alt hjemme fra så han var klar til at komme på ski med det samme. Det kunne jo næsten ikke være bedre. Sneen knirkede så dejligt under skiene og vinden susede i ansigtet. Det var en vidunderlig følelse af frihed. Nu vidste han at han havde valgt rigtigt ved at tage med på netop denne skitur.
Gå til nr. 8, hvis De ønsker at, Kajs skitur skal være med en masse fart og spænding.
Gå til nr. 9, hvis Kaj skal have en super hyggelig skitur.
7.
Bussen kørte og alle glædede sig til turen. Det går godt der ned af, men omkring midnat kører de et voldsomt uvejr i møde. Der bliver lange køer. Det tager flere timer. De når endelig frem. Kaj opdager, at han ikke har fået sin taske med alt sit tøj med. Han må tage ud og købe sig noget nyt tøj og mister den første dag på ski. Da han langt om længe kommer på ski dagen efter er der blevet tåget på bjerget og da Kaj ikke kender området så godt som nogle af de andre, kommer han lidt for tæt på kanten i en af nedkørslerne og trimler ned af bjergsiden. Han brækker det ene ben og må tilbringe resten af ferien tilbage på hotellet. Som uheldigvis går i brand og da Kaj ikke er hurtig nok til at komme ud, så går han til grunde sammen med det.
Slut!
8.
Kaj er en glimrende skiløber, eller han har da i hvert fald prøvet det et par gange. Og da et par af klasse kammeraterne kommer og spørger om han vil køre med dem. Tøver han heller ikke et sekund, selv om han ved, at de alle nærmer sig noget, man kunne kalde proffer. Der er fart på, og Kaj følger med så godt som han nu kan. Det skal i hvert fald ikke være ham, de skal vente på. Inden han ved af det forlader de pisten og køre nu ude i den dybe offpist sen, den legendariske powder. Kaj havde slet ikke i sin vildeste fantasi regnet med, at han skulle med ud i den dybe sne, men han havde helt glemt hvor han var, fordi han nød farten og den friske vind så meget. Nu mærkede han virkeligt hvor fedt det egentligt er. Kaj svæver gennem sneen som var han en fugl der flyver gennem skyerne. Det var bare livet. Sådan fortsatte Kaj resten af ferien og mange år frem.
Slut!
9.
Kaj har kun prøvet at stå på ski få gange før så da en håndfuld af vennerne spørger om han vil med over mod de grønne og blå pister er han meget velvillig. Han er mest til lidt hygge kørsel. Det dejligt igen at have den hvide sprøde sne under sig. Sådan kører de hele formiddagen og nyder det prægtige vejr. Hvorefter de gør holdt ved en lille restaurant. Hvor de får dejlig mad og et stort krus kakao med fløde. Det er luksus intet hastværk bare nyde, at man har fri, mens man er i gode omgivelser og blandt sine venner. Sådan skulle en hver ferie være.
Slut!
onsdag den 20. februar 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)