Nr. 1:
Der var engang en rigtig smuk prinsesse ved navnet Ursula, der en dag stod overfor et meget svært valg. Hun skulle vælge mellem to ting. Den ene ting var at blive gift med den smukke prins Karl, og det andet valg var, at rejse til Afrika og hjælpe de fattige børn med at få en bedre tilværelse.
Gå til nr. 2, hvis du synes, at hun skal giftes med prins Karl
Gå til nr. 3, hvis du synes, at hun skal drage af sted til Afrika og hjælpe børnene
Nr. 2
Den 3/7-09 var en smuk og solrig sommerdag. Prinsesse Ursula stod og kiggede ud gennem vinduet i det store slot, da hun så prins Karl kom ridende på den skønneste hvide hest. Karl så hende med det samme, og blev helt blød om hjertet, bare ved tanken om at se hende. Han sprang lystigt af hesten, og gik ind på det store slot, og hen til prinsesse Ursulas værelse. Han bankede på 3 gange, inden han gik ind. Da han så den smukke prinsesse lyste han op i et smil. Han var kommet for én ting – nemlig at gøre prinsesse Ursula til hans kone. Han satte sig på det ene knæ foran prinsessen, og sagde så ”vil du gifte dig med mig?” prinsessen svarede. . .
Gå til nr. 4, hvis du synes prinsesse Ursula skal sige ja
Gå til nr. 5, hvis du synes prinsesse Ursula skal sige nej
Nr. 3
Prinsesse Ursula stod overfor et meget svært valg, men tanken om at hjælpe de fattige børn i Afrika, gjorde hende lykkelig. Hun troede ikke, at hun var et sekund i tvivl, så hun pakkede en masse kufferter med tøj og dullegrej til hende selv, og 4 andre kufferter med tøj, skoleting og mad til de små fattige børn. Hun fik chaufføren til at køre hende til lufthavnen. Prinsessen var ved at sprænge af spænding. Mens hun sad og ventede på, at flyet skulle lette, kom hun til at tænke på, alt det som hun ville gå glip af det år, som hun skulle være i Afrika, både hvad angik den smukke prins Karl, men også hele udviklingen i hendes eget hjem.
Gå til nr. 6, hvis du tror, at hun fortryder, og bliver gift med prins Karl
Gå til nr. 7, hvis du tror, at hun nøjes med tanken og flyver til Afrika
Nr. 4
”Ja” nærmest råbte prinsessen af lyksalighed. Hun havde ventet på dette øjeblik i månedsvis. Hun havde gået og tænkt på, hvor stor og mægtig et bryllup de skulle have, at de skulle have 3 børn sammen og ikke mindst på hele deres fremtid.
En uge efter blev der holdt det største bryllup nogensinde, og det varede i 7 dage og 7 nætter. Og fra den dag levede prinsesse Ursula og prins Karl lykkeligt til deres dages ende.
Slut
Nr. 5
Prinsessen vidste ikke, hvordan hun skulle få det sagt, men egentlig var hun ikke parat til at være i fast forhold endnu. Derfor svarede hun ”nej”. Prins Karl blev. . .
Gå til nr. 8, hvis du tror, at prinsen bliver ked af det
Gå til nr. 9, hvis du tror, at prinsen var klar over svaret
Nr. 6
Pludselig for hun ud af flyet og sprang ned af trapperne, hun var ikke et sekund i tvivl om, at det hun gjorde, var forkert. Hun blev nødt til, at gifte sig med prins Karl, da hun var overbevist om, at hun ikke kunne undvære ham.
Hun løb hele vejen hjem i høje stiletter og lang kjole. På trappen til slottets indgang sad den utrøstelige prins, og var så ked af, at han aldrig skulle se Ursula igen. Men pludselig kunne han høre nogle trin og kiggede op, og 500 meter fra han, kunne han se prinsesse Ursula komme løbende. Han blev så glad, at han løb hende i møde. Da de mødtes kyssede de hinanden og blev meget glade.
Efter nogle år valgte de at tage sammen til Afrika og hjælpe de fattige børn. De tog alt hvad de ejede med, og fra den dag så man aldrig mere prinsen og prinsessen, men hvis du tager til Afrika, for at hjælpe de fattige, kan det være du ser ægteparret.
Slut
Nr. 7
Mens hun sad i flyet og tænkte, blev hun enig med sig selv om, at hun virkelig ønskede at komme ned og hjælpe de små børn.
13 timer efter satte hun benene på jorden i Afrika, fast besluttet på at hjælpe.
Indtil hendes død var hun i Afrika og hjalp mange tusinde børn, både hvad angik skole, men også helbred. Indimellem tænkte hun på prinsen, men var ikke i tvivl om, at hun havde truffet det rigtige valg. Da prinsessen døde, blev hun anset for en meget stor heltinde.
Slut
Nr. 8
Prinsen blev meget skuffet og ked af det. Han græd i dagevis og var meget ulykkelig. Til sidst blev det for meget, og han begik selvmord. Han havde skrevet et afskedsbrev til prinsessen, hvori der stod, hvad han følte for hende. Prinsessen blev så ked af det, da hun læste brevet. En dag hun skulle købe ind, hoppede hun ud foran et tog, og døde med det samme på grund den sorg hun havde bragt prinsen i.
Slut
Nr. 9
Prins Karl havde egentlig forventet dette svar. Men havde alligevel taget chancen, derfor tog han det ikke så tungt. Han levede som ungkarl i nogle år og fik mange tilbud fra de unge kvinder, men jo flere år der gik, blev han mere og mere overbevist om, at prinsesse Ursula var den rigtig for ham – hans ægte kærlighed. Derfor besluttede han sig for en dag at køre op til prinsessen på slottet, for at fri endnu en gang.
Prinsessen sad foran sit spejl og var ved at pynte sig. Hun havde tænkt på prins Karl så længe, hun var fuldstændig forelsket i ham. Pludselig ringede det på døren, og prinsessen løb ned for at åbne. Og der, midt i døren, stod prins Karl. Inden hun nåede at sige noget, faldt han på knæ, og friede til hende. Denne gang var prinsessen ikke i tvivl, og sagde ja med det samme. Og fra den dag levede de lykkeligt til deres dages ende.
Slut
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Den er meget sjov at læse da det omhandler et eventyr land hvor prinsessen har så mange muligheder dom er utraditionel for en prinsesse, men den ender næsten som en rigtig eventyrs historie.
Du starter godt ud med der var engang. Det giver mig et hurtigt indblik i, at du vil gøre din hyperfiktion eventyrlig. Det får mig også til at læse videre :) Jeg endte med at hjælpe børnene i afrika, og fik min status som stor heltinde. Jeg syntes hyperfiktionen var spændende, da der var slutninger lige fra døden til at leve lykkeligt til ens dages ende.
Det er meget sjovt at den starter ligesom et eventyr, det kan jeg godt lide, for det er lidt afvigende fra andre starter... Den er sjov og sød at læse, med de mange muligheder for prinsessen.
En rigtig eventyr historie, der hele vejen igennem er koblet godt sammen. Historien bliver spændende af, at prinsessen bliver sat op imod 2 så forskellige valg, og det giver et godt budskab, at hun kan blive lykkelige ved begge valg. Dog synes jeg det er lidt synd, at der kun er en sørgelig slutning, når nu du har såmange slutninge;men ellers var din hyperfiktion rigtig god;)
Send en kommentar